Claes Bang & Jobs-suiten

 
 

I et unikt samarbejde med den kendte skuespiller, Claes Bang, tilbyder Thomas Berg-Juul dette stærkt dramatiske orgelværk.


Egil Hovland har komponeret musikken over Det gamle Testamentes beretning om Job, der sættes på en hård prøve af Gud Herren, da han fratages alt, hvad han ejer.


Værket består af 7 orgelsatser og ligeså mange recitationer fra Jobs bog. Musikken og teksterne sætter hinanden i stærk relief, hvorved tilhørerne uvægerligt ledes til en større forståelse af Jobs smerte.


Musikken er ekspressiv og vil for mange præsentere orglets klanglige muligheder i hidtil uhørt grad. Således anvendes ikke blot hænder og fødder under fremførelsen, men også arme, tændstikker - og håndkanter.


Dette til trods er der tale om et (for tilhørerne!) lettilgængeligt værk qua de indlagte recitationer og værkets tekstlige udgangspunkt.


Suiten egner sig også til deciderede musikgudstjenester med baggrund i de mange læsninger fra Det gamle Testamente.

Jobs-suiten: Et værk, der gør indtryk!

“Job”, suite nr. 2 for orgel, op. 79

Claes Bang (f. 1967)


Uddannet på Statens Teaterskole i 1996.


Siden da har den dedikerede skuespiller haft større eller mindre roller i et utal af TV-serier, senest i Broen og Dicte (2013) men listen er lang: Borgen, TAXA, Hotellet, 2900 Happiness, Nikolaj og Julie, Rejseholdet - og selvfølgelig “Anna Pihl” (2006 - 2008) - hertil kommer roller i adskillige spillefilm.

Claes Bang er endvidere velkendt på de københavnske teaterscener, og har de seneste to sæsoner haft roller på Husets Teater, Mammutteatret og Nørrebro Teater.

I en årrække været har han desuden været en fast del af ensemblet på Ålborg Teater, og medvirkede i 2005 - 2008 i mammutforestillingen “Familien Gregersen” på Århus Teater.

I foråret 2012 Claes Bang spillede han den anmelderroste teatermonolog “Ondskab” på Folketeatret i København. Endvidere medvirkede han i filmen “Lærkevej - til døden os skiller”.

© Peter Madsen 1999: “Historien om Job”

© Peter Madsen 1999: “Historien om Job”

"Jobs-suiten er et betydeligt vedkommende værk, der med overskud blev overbevisende spillet af Thomas Berg-Juul.”

                                                           

Tore Bjørn Larsen,
Sct. Nikolai Kirke, Svendborg